Bryllupsfoto for begyndere

Bryllupsbilleder ved en fotograf

Når man surfer på diverse fotoforums, som fx det danske www.fotostart.dk eller det internationale foto univers, oplever vi indlæg fra fotonørder, der med en vis nervøsitet efterspørger gode råd til deres første bryllup. Er mit udstyr godt nok, hvad skal jeg tage for det, kan jeg mon gøre arbejdet tilfredsstillende – der er mange ukendte og måske lidt skræmmende faktorer, når man for første gang påtager sig det store ansvar at dokumentere en af de vigtigste dage i to menneskers liv.

bryllupsbilleder_2s

Det er blevet til mange bryllupper efterhånden og der er samlet en del erfaringer med, hvad man som bryllupsfotograf skal huske, og hvad man skal forsøge at undgå. Der er naturligvis mange måder at gøre tingene på, men jeg har med denne guide forsøgt at samle en stak råd, som jeg mener, alle begyndende bryllupsfotografer kan få brug for. Den megen information kan måske virke lidt overvældende, men det er ikke meningen, det skal skræmme dig helt væk fra at prøvekræfter med bryllupsfotografi – der er kun én måde at få erfaring på, og det er ved at komme i gang.

brudekjole

Ta en god snak med brudeparret

En af de essentielle ting at få afklaret, er at få snakket med brudeparret, så man får afstemt forventninger i forhold til bryllupsbillederne. Er det mådke dit første bryllup, så fortæl giv kunden klar besked, så de er klar over, hvad de kan forvente. Der er masser af brudepar, som ikke har råd til de mere erfarne bryllupsfotografer, og mange er tilfredse med at få nogle OK billeder fra dagen.

Sørg også for at få alle de nødvendige informationer – her tænker jeg ikke kun på tid og sted, men også på at finde ud af, hvilke nøglepersoner, der vil være til stede; søskende, forældre, børn, bedsteforældre, altså personer, som brudeparret uden tvivl gerne vil have nogle billeder af (hvis altså du også er hyret til at tage stemningsbilleder). Jeg plejer desuden at få forloverens eller toastmasterens nummer, så jeg ikke skal forstyrre brudeparret på selve dagen, hvis jeg skulle få brug for at ringe.

Husk desuden at få jeres aftaler på skrift. Man behøver ikke nødvendigvis en kontrakt, men et par linier med den konkrete aftale i en email er en god måde at udrydde eventuelle misforståelser på.

bryllupsbilledet

Men pris – hvad koster bryllupsfotografer?

Start ALDRIG for billigt, det bliver svært at tjene penge hvis rygtet hedder sig, du er for billig. I et marked, der spænder over det ekstremt billige til det ekstremt dyre, er der desværre ikke rigtigt nogen tommelfingerregel for prissætningen – altså ud over den, jeg lige har skrevet. Der er stor forskel på, hvordan man skruer sin forretning sammen; nogle afleverer alle skud fra dagen uredigeret inkl. fejlskud, mens andre (som mig selv) udvælger de billeder, der skaber en samlet fortælling og bruger lang tid på at redigere. Din pris bør selvfølgelig afspejle den tid, du bruger – og husk nu at emails mellem dig og kunden, møder, telefonsamtaler, kørsel og tusind andre ting, som man som nystartet ikke nødvendigvis tænker over, er nogle store tidsrøvere.

professionel-bryllupsfotograf1

Kend din fototeknik, kend dit udstyr

Du står midt i bryllupsportrætterne, som du indtil nu har skudt i dagslys, og nu vil du gerne bruge din flash. Men af en eller anden grund bliver brudeparret ikke belyst. Hvorfor? Det kan der selvfølgelig være flere grunde til, men der er desværre ikke tid til hverken at google eller klikke rundt i diverse menuer for at finde ud af, at din lukkertid er for hurtig til, at din flash kan synkronisere.

Backup-udstyr

Backup-udstyr! Ta ALDRIG afsted uden. Man kan have nok så meget styr på sit gear, men når teknikken en sjælden gang imellem fejler, hjælper rutinen ikke. Jeg mener derfor, man som minimum bør have et backup-kamera med. Hvorvidt man vil have backup af alt det andet gear må være op til ens egen risikovillighed. Personligt var jeg glad for at have en ekstra speedlight, dengang det lykkedes mig at kaste en af dem i en sø under et bryllup.

professionel-fotograf

Skyd i RAW

Hvis du er en af dem, som synes, at RAW virker lidt problematisk og kompliceret, så er det på tide at udvide dine evner. RAW er direkte genialt, især for bryllupsfotografer, der skal tage stemningsbilleder af mange forskellige situationer og i al slags lys – eller mangel på samme. Kirker har det med at være utroligt mørke, og på trods af dyrt udstyr, ender man nemt med undereksponerede billeder. RAW giver dig muligheden for at hente hele to blænder eller mere, så du ikke skal bekymre dig for meget om de mørke kirker – i modsætning til JPEG, som bliver revet helt i stykker, hvis man forsøger at justere for meget i eksponeringen.

Jeg har før været ude for, at mit kameras lysmåler ramte forkert, når jeg en sjælden gang imellem bruger en af autofunktionerne, hvilket kan resultere i næsten helt udbrændte billeder. Men på samme måde som med mørke billeder, kan RAW også fixe dine overeksponerede billeder – vældigt smart, især hvis fejlskuddet har et motiv, som er vigtigt for din dækning af bryllupet! Og det er naturligvis kun en brøkdel af de funktioner, du har adgang til i RAW.

landsdækkende_bryllupsfoto

Fotografer HELE TIDEN

Der opstår på et shoot, altid gode og kreative bryllupsfoto muligheder, vær derfor klar HELE TIDEN. Bare på gåturen mellem 2 forskellige lokationer opstår, der glimrende mulighed til at få skudt nogle naturlige og ikke for opstillede fotos af et brudepar, som ikke tænker på, at de skal smile til kameraet eller stå pænt. Det giver ofte nogle rigtigt fine billeder, som muligvis ikke er dem, der bliver brugt på takkekortet, men som til gengæld fanger noget af den hyggelige og romantiske stemning fra dagen.

God fornøjelse med din spæde opstart. Men husk på!! Et bryllup kan ALDRIG LAVES OM! I tvivl, så overlad det til de professionelle fotografer. Ellers ødelægger du din fotokarriere før den kommer igang.

Læs mere om bryllupsfotografering her

Leave Comment